Dette indlæg er sponsoreret.
Verdenssamfundet ændrer sig konstant, og situationer ude i verden kan have indflydelse på hverdagen her hos os. I Danmark har vi oplevet store stigninger på energipriser i lidt over et år, og selvom der altid er en forklaring på stigningerne, er det alligevel rart med et overblik. Det kan du få her, så læs bare med, og bliv lidt klogere på årsag til og virkning af prisstigningerne.
Når det regner i Sverige, drypper det på Danmark
I bund og grund kræver det, at de store kraftværker rundt omkring i landet kører rundt, for at strøm kan blive bragt fra produktion til forbruger. Hvis der et sted på forsyningslinjen opstår et problem, vil det som regel resultere i en strømafbrydelse, som man kan læse mere om fra sin computer. Her vil man kunne få oplyst driftsmeddelelser som bl.a. varighed.
Men når der omvendt, som det selvfølgelig bør være, ingen fejl er, bliver der tilført energi til kraftværkernes turbiner, som producerer strøm direkte til forbrugerne. Som med alle andre varer handler prisen om det udbud, der er på markedet. I 2021 oplevede Danmark et forholdsvist vindstille sommerhalvår, hvilket gjorde, at de mange vindmølleparker producerede mindre strøm end forventet og tidligere.
Også i Sverige og Norge var den gal. Her oplevede man en reduktion i nedbør, der bevirkede, at deres store elve ikke indeholdt nok vand til at holde turbinerne i vandkraftværkerne ordentligt i gang. Med mindre tilføjelse af vedvarende og bæredygtig energi som vind og vand bliver der altså produceret en mindre mængde strøm, mens efterspørgslen forbliver den samme.
Sort energi
Fordi efterspørgslen ikke bliver mindre på trods af et mindre udbud af strøm, bliver kraftværkerne nødt til alligevel at holde produktionen oppe. Og da den som nævnt ikke kan køre rundt ved hjælp af de vedvarende energityper, herunder vand, vind og sol, må de ty til de fossile energialternativer olie, kul og gas.
Og det er bare en dyrere løsning med en højere regning. En højere regning til energiselskaberne medfører en højere regning til den endelige forbruger.
Også gaspriserne stiger
Det er desværre ikke kun priserne på elektricitet, der har taget en himmelflugt. Også naturgas er blevet markant dyrere i løbet af de sidste mange måneder. Med en krig i Ukraine, hvor politiske sanktioner mod Rusland har medført et handelsstop af gas, må priserne naturligvis stige, fordi udbuddet ret pludseligt bliver lavere.
I praksis har det betydet, at prisen på naturgas er mere end tidoblet siden efteråret 2021, og fordi prisen på el altid er dikteret af prisen på det dyreste nødvendige produkt på markedet, er priserne på el ligeledes fulgt med.
Allerede før krigen var priserne dog på vej opad, hvilket bl.a. skyldes genåbningen af samfundet efter COVID-19. Hvor mange mennesker i løbet af nedlukningerne havde et mindre energiforbrug, opstod der med genåbningen en stor og samtidig efterspørgsel på energi – og større efterspørgsel er som bekendt lig med højere priser.
Der er altså flere faktorer, der spiller ind, når priserne på et marked påvirkes, og med samtidige årsager som vind og vejr, man ikke kan kalkulere ordentligt med i kraftværkernes nuværende form, samt krig i Østeuropa oplever vi som samfund nu de markante ændringer på energimarkedet.
