Primary Navigation

Tips og tricks til at holde drivhus

Når det er ved at blive forår, hvor den skarpe forårssol forsigtigt begynder at vise sine stråler, begynder både blomster, buske, planter og træer at springe ud. Mange af de mennesker, der ejer et drivhus, skal til at i gang med at sætte det i stand igen efter vinterhalvåret, og andre mennesker investerer i et nyt drivhus, for at prøve kræfter med at dyrke frugttræer, krydderurter og diverse andre lækkerier. Derfor er der her samlet nogle gode råd til dig, der skal i gang med drivhuset – enten som nybegynder eller som garvet.

  • Det er smartest at placere drivhuset et sted, hvor der kommer meget sol, så planterne derinde nemmere kan spire og gro.
  • Hvis drivhuset har stået vinteren over, er det en god idé at rense og skure vinduerne grundigt, så diverse insekter, æg og svampekim fjernes. Brug gerne brun sæbeopløsning til rengøringen.
  • Temperaturen i dit drivhus skal gerne variere mellem 25 grader om dagen og 15 grader om natten.
  • Midt om sommeren kan solen godt blive for kraftig, sådan at nogle af dine planter får det for varmt og tørrer ud. En løsning herpå kan være at hænge nogle gardiner til drivhuset op, sådan at disse planter får en smule skygge, og derved ikke får det for varmt. Du kan også vælge at bruge skyggepasta eller kalk på taget og på siderne af drivhuset.
  • Sørg for at der er gode muligheder for ventilation i drivhuset. Vinduer, som kan åbnes, skal helst svare til mindst 30 procent af gulvets samlede areal.
  • Giv planterne flydende gødning – meget gerne sammen med opsamlet regnvand.
  • Det kan være en god idé at skifte jorden ud, hvis du bruger den samme jord igennem flere år. Hvis man genbruger jorden, kan det nemlig nemt få misvækst, hvorved der er forhøjet risiko for angreb af svampe og skadedyr, som nemt kan overvintre i jorden.