Primary Navigation

Tips og tricks i jagten på ny bil

Tiden er inde. Din gamle bil er ved at være for dyr i omkostninger. Den skal for ofte på værksted, eller den kører for kort på literen. Måske den er brændt sammen? Eller måske det bare er tid til at den skal udskiftes før den mister alt for meget værdi. Der kan være mange grunde til at man skal ud og have ny bil. Nogen køber endda ny by bare fordi de har lyst til at en ny bil. Det kræver selvfølgelig at man har pengene til det, og det er der jo også nogen der har!
Hvis ikke man har prøvet skiftet sin bil ud før, kan det være svært at vide hvilke muligheder man har og hvad ens bil reelt set er værd. Der er mange forhandlere der giver en lav værdi af din bil, hvis de kan fornemme at du intet om biler ved. Samtidig er formålet for forhandlere også at tjene penge på salget hvorfor de skal købe bilen under dens reelle værdi for at kunne tjene penge på den. Men hvad er dine muligheder så? Følge med nedenfor og se om du ikke kan finde noget nyttigt til dit næste bilskifte.

Hvor meget kan du få for din bil?

Det kan være svært at vide hvad ens bil præcis er værd. Derfor er der som beskrevet ovenfor også mange brugtvognsforhandlere der benytter din uvidenhed til at presse bilens pris i bund, når han skal vurdere dens værdi overfor dig. Det er rent købmandskab, og hans vurdering af din bil ikke bilens reelle værdi, skulle du gå ud og sælge bilen til en privat. Betyder det så, at du altid skal sælge din bil privat? Nej, det gør det ikke. Det kan være en fordel at sælge bilen privat hvis den ikke er meget værd, og du ønsker at presse de sidste penge ud af den. Men hvis du samtidig leder efter en ny bil, kan det være fordelagtigt at give bilen i bytte til forhandleren. Mange gange vil forhandleren gerne tage din bil i bytte hvis du opgraderer til en nyere bil, og du endda ofte få en god pris på din brugte bil, hvis du vel og mærke køber en ny hos ham. Det vil han fordi hans penge tjenes på salget af den nye bil, og så skal han bare tjene lidt mindre mønt på din bil. Han bruger det altså som et salgsargument for at få dig til at købe en bil hos ham, og han vil sjældent skambyde prisen på din gamle bil.
Hvad så hvis du faktisk gerne selv vil sælge bilen? Hvor gør du det?

Hvor skal du sælge din brugte bil?

Der er mange måder hvorpå du kan sælge din bil. Der findes kendte sider som Bilbasen.dk og DBA.dk, hvor du kan sætte din bil til salg. Den bedste hjemmeside er Bilbasen.dk, da den er direkte fokuseret mod biler. På bilbasen er det ofte bilkendere der handler biler, og du vil derfor sjældent føle at nogen skambyder dig.
Der er også ret gode muligheder for at sælge bilen på de sociale medier. Specielt Facebook er et godt medie at sælge ting på, inklusive biler. Det er nok lidt sværere at sælge dyre biler på Facebook, hvorfor det vil være en fordel hvis det er en billig bil du sælger. Det er et mindre professionelt medie at sælge biler på, og der vil derfor være mange der byder under værdien, i håb om at få en god pris.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *