Primary Navigation

Tandblegning – værd at vide

Med tiden bliver vores flotte hvide tænder ofte en smule mere gullige end vi bryder os om. Kaffe, rødvin, måske tobak og tidens gang sætter alt sammen sit præg på vores tænder, hvilket kan give os ønsket om at få dem gjort hvidere.

Igennem de sidste år er der dukket mange løsninger op på markedet, der har haft til formål at gøre det let og billigt at få bleget sine tænder.

Desværre har mange af disse hjemmeplejeprodukter ikke været ordentligt afprøvet og testet, men er købt af mindre kritiske forbrugere, som i værste tilfælde har gjort skade på deres tænders emalje.

Det er heller ikke alle, der kan få bleget deres tænder – hverken hjemme eller på en tandklinik, fortæller vores lokale tandlæge i Hadsund. Du bør i hvert fald starte med at konsultere din tandlæge, som kan fortælle dig, om dine tænder egner sig. Aldrende slid betyder, at tænderne ikke kan bleges, ligesom fyldninger og keramiske kroner heller ikke kan. Man kan dog få skiftet fyldninger m.m. efter de øvrige tænder er blevet bleget, hvilket vil give et matchende og harmonisk look. Denne type viden er private typisk ikke i besiddelse af, hvilket er endnu en af grundene til, at vi anbefaler at lade en tandlæge udføre tandblegningen.

Er mine tænder så hvide for altid?

Nej. Det er ikke et permanent resultat, som du får fra tandblegningen. Med tiden vil dine tænder igen blive mere mørke eller gullige, men ofte forbliver tænderne alligevel mere hvide kontra før blegningen.

Hvor hurtigt der sker et skifte i tændernes farve, afhænger af din livsstil. Drikker du meget kaffe og ryger, vil det f.eks. typisk gå hurtigere end hvis du lever et sundere liv.

Generelt anbefaler tandlæger, at man er varsom med sit indtag af både søde og syreholdige drikke, ligesom det anbefales at man helt undgår at ryge, da denne vane er noget af det værste, man kan tilbyde mund og tænder – ligesom den øvrige krop bestemt heller ikke nyder godet af vanen.

For mere information om tandblegning anbefaler vi, at du kontakter din lokale tandlæge.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *