Går du med en iværksætterdrøm i maven? Måske endda en drøm om at starte din egen webshop? Det kræver en grundig overvejelse af forskellige faktorer, inden du kaster dig ud i projektet. Herunder bliver du præsenteret for følgende, som vil hjælpe dig til at reflektere over projektet:
-
Nå ud til din målgruppe
-
Økonomien bag webshoppen
-
Tid er penge
Nå ud til din målgruppe
Det er en god ide at fastlægge, hvem din målgruppe er. Sælger du modetøj til kvinder? Eller hårprodukter til mænd? Fastlæg din målgruppe og gør markedsføringen nemmere. For at få succes med din webshop bør du have en god markedsføringsstrategi, hvor du gør din webshop synlig overfor dine kunder.
Et led i god markedsføring er et fokus på søgemaskineoptimering, hvor din webshop ved hjælp af tilpassede søgeord er med i toppen af søgninger der matcher søgeordet. SEO-arbejde kræver en god viden omkring søgemaskineoptimering, og derfor kan det være en god ide at tage kontakt til et professionelt firma med ekspertise indenfor området.
Økonomien bag webshoppen
Hvor meget kapital har du til opstart af webshoppen? Alt afhængig af den virksomhedstype du vælger, kræver det en vis kapital at starte virksomheden. Oveni kræves der penge til indkøb af varer, lagermaterialer og markedsføring. Få lagt et realistisk budget for webshoppen.
Startfasen kan være vanskelig, idet webshoppen har et minimum af kunder. Hav dette med i overvejelserne omkring økonomien bag webshoppen.
Tid er penge
Dette udtryk kender du sikkert. Ikke desto mindre er det ofte korrekt. Du skal overveje, hvor meget tid webshoppen vil kræve af dig. Skal du fortsætte dit nuværende job ved siden af, eller tør du sige jobbet op og satse på webshoppen? Gør dig nogle grundige overvejelser omkring dette. Tag gerne din familie samt bankrådgiver med på råd. Selvom det kræver en del tid og penge i opstartsfasen, skal du og din familie stadig fungere.