Det er dejligt at bo i Skandinavien inklusive lyse sommernætter og tydelig forskel på årstiderne, men nogen gange kan denne mangfoldighed kræve en større garderobe eller tøj, der er fleksibelt.
Cardigans er en lifesaver for mange skandinavere
De fleste har en varm og kold garderobe, der så kan kombineres efter behov. Det er ikke uden grund, at mange i de nordlige lande sværger til cardigans. Denne geniale beklædningsgenstand, der gør det muligt at bruge sommerskjorten om vinteren. Eller gør det muligt at blive siddende på terassen en sommeraften længe efter alle fornuftige (/læs: folk fra varme – eller måske nærmere varmere – lande) for længst er trukket indenfor. De fleste af os har på et eller andet tidspunkt ”reddet sig” en sommerforkølelse på den konto.
Klæd dig på efter årstiderne
De fleste af os synes, at det er dejligt, at der er mærkbar forskel på årstiderne, og for måske kvinderne specielt er det en rigtig dejlig undskyldning for at købe nyt tøj med jævne mellemrum. Generelt har man brug for en ret så alsidig gardeobe i det dejlige Norden. Der er selvfølglig altid nogle orignaler, der insisterer på at gå med shorts uanset om det er frost eller hedebølge eller som er så begejstrede for støvler, at de bruger dem året rundt. De fleste af os vælger dog en lidt mere konservativ tilgang til vores tøj- og skovalg.
Bedre samvittighed
Desværre passer klimabevidsthed og storindkøb af tøj ikke alt for godt sammen, så en del forsøger at dulme den dårlige samvittighed ved for eksempel også at købe genbrugstøj eller tøj, der er fleksibelt. Den førnævnte cardigan er et godt eksempel på det sidste. Yderligere er det faktisk også muligt at købe tøj, der har fokus på at kunne bruges i forskellig slags vejr. Det gælder naturligvis i særdeleshed overtøj. Det er praktisk, hvis ens vinterfrakke for eksempel både klarer regn, blæst og sne. Eller en sommerfrakke, der ikke er for varm, men som alligevel kan modstå lidt regn og blæst.
Overtøj tilpasset Nordens klima
Den nordiske mangfoldighed gør det til en rigtig god idé at købe for eksempel overtøj, der er tilpasset vores dejlige men lunefulde klima. Der findes firmaer, der laver overtøj, der er specifikt lavet til det temmelig varierende nordiske vejr. Et sådant firma er Geographical Norway. De producerer overtøj, der specifikt er lavet til at klare, hvad som helst det nordiske vejr byder på uanset årstiderne.
Spar penge
For de af os, der måske er mere økonomibevidste end modebevidste, kan det være en rigtig god idé at købe overtøj udenfor sæsonen. Her kan man typisk opnå ganske store rabatter. Heldigvis skifter moden indenfor overtøj ikke i så stor grad som indenfor anden slags tøj. Det er mange gange de samme farveskalaer, der anvendes i årevis, og snittet afviger som regel heller ikke det store. Så kun de mest modebevidste vil være i stand til at se, at ens vinterfrakke for eksempel er fra sidste års kollektion købt billigt udenfor sæsonen.