Primary Navigation

Derfor bør du prioritere god mundhygiejne

God mundhygiejne er vigtig for dig, der gerne vil bevare et sundt sæt tænder og samtidig vil undgå mundsygdomme i tænderne, tandkød, støttevæv m.m.

For at undgå dette kan du selv sørge for at have så god en mundhygiejne som muligt. Dette defineres ved, at du løbende får fjernet plak og bakterier fra munden, så det ikke bliver til en gene, ved at de udvikler sig til mundsygdomme. Typiske mundsygdomme er typisk noget vi ser som tandkødsbetændelse, huller i vores tænder eller paradentose, som giver løse tænder. Sygdommene er ikke bare med til at gøre tyggefunktionen og fordøjelsen mere besværlig, men kan også give følelsesmæssige problemer. Vi vil jo alle gerne have flotte tænder og et pænt smil, og hvis det ikke er tilfældet, kan vi føle skam, undlade at smile og gemme os, så andre ikke ser vores tandsæt.

Balance er vigtig

En sund mund er ikke en, der er børstet og renset til ukendelighed. Din mund skal også bruge bakterier som en naturlig del af den flora, der hersker der. Men det er klart, at du skal børste og rense de bakterier, der ikke kan bruges. Meget vil komme af sig selv, hvis man blot børster sin tænder morgen og aften samt har en normal kost. For meget sukker kan nemlig skabe et miljø, hvor de forkerte bakterier hærger. Faktisk er harmoni, sund kost og en sund krop med til at skabe gode forudsætninger for at holde sine tænder sunde og rene. Vidste du f.eks. at sukker giver bakterierne mulighed for at efterlade skadelige affaldsstoffer i munden? Det er blandt andet en af årsagerne til, at mange får at vide, de skal skære ned på deres indtag af slik og søde drikke.

Sådan opretholder du en god mundhygiejne

Når du skal holde munden sund, må du i gang med tandbørstning og tandtråd. Din tandbørste er ikke blot en universal ting, der er ens i alle tilfælde. Børsten og dens hår findes i forskellig styrke, og her tror mange, at en hårdere børste fjerner skidt bedre. Det er dog ikke sandt, da den bløde børste faktisk er bedre, ligesom den ikke slider så hårdt på tandkød og tænder, når der børstes – en situation, hvor mange trykker for hårdt og kan skade f.eks. tandkødet. Husk desuden at selvom mange er begyndt at insistere på naturprodukter og tandpasta uden fluor, så bør din tandpasta altså indeholde fluor, hvis du vil forebygge huller i tænderne.

Husk desuden din tandtråd, som fjerner plak imellem tænderne og kommer helt ind, hvor tandbørsten ikke kan nå.

Har du flere spørgsmål til god mundhygiejne? Så kontakt din tandlæge i Ishøj for flere forebyggende råd.